☕ Opskrifter på ceremoniel kakao – Lav en god kop ceremonial cacao

Opskrifter og forslag

Herunder er mine forslag til, hvordan du kan indtage ceremoniel kakao.

Varm drikkekakao

Mange drikker ceremoniel kakao, som var det en drikkekakao.

Tag 1 portion kakao (ca. 42 g pr. person), hak det i stykker (hvis det ikke er pulveriseret), smelt det over lav varme i en kasserolle sammen med vand (1 kop vand pr. person) og med forkellige ingredienser.

At drikke ceremoniel kakao uden tilsat sødme og smag, er en bitter og mudret oplevelse – så jeg kan virkelig anbefale at peppe drikken lidt op.

Ofte anvendte ingredienser er:

  • Sødestof: fx kokossukker, stevia, honning, dadelsirup osv.
  • Kanel
  • Kardemomme
  • Cayenne
  • Vanille
  • Ingefær (pulver eller juice)
  • Plantemælk, eks. (hjemmelavet eller indkøbt) mandelmælk, rismælk, havremælk, kokosmælk osv.) – Ifølge Forever Cacao forhindrer komælk de gode bioflavonoider i kakaoen at blive optaget i tarmen.
  • Spiritus: Jeg har ikke prøvet det endnu, men jeg kan forestille mig, at det smager rigtig godt med fx mørk rom, mjød, cognac, whisky, amaretto, Bailey’s,

Kakaobudding

Jeg har også prøvet at lave en slags budding, hvor jeg blendede kakaoen med vand, banan og nogle af ovennævnte ingredienser. Det får en buddingagtig konsistens, men smager stadig af, hvad du gør det til 🤣

Spis kakaoen som den er

Mit foretrukne valg er blevet at spise – ikke drikke – kakaoen. Jeg hakker kakaoen i mindre stykker, ned i en skål, og så spiser jeg med en ske. Noget af det vil være helt pulveriseret, andet i form af større stykker. Det er bare sådan, det for mig er nemmest at få det ned, og jeg tror også på, at flere af de gode stoffer i kakaoen bliver bevaret ved ikke at varme den op – but who knows.

Del din opskrift på ceremonial cacao

Har du en god opskrift på ceremonial cacao, så del den gerne nede i kommentarfeltet.

Sti: Jægermark » Kakao » Ceremoniel kakao » Ceremoniel kakao: Opskrifter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *