Hvad hedder det, hvis man bor i Gjern?

Jeg flyttede til byen Gjern, i Silkeborg kommune, i 2020, og det har i et stykke tid undret mig, hvad man kalder en, der er fra Gjern eller bor i Gjern …

Det store internet kunne ikke levere svaret. Min søgen fik mig ind på sproget.dk, som har en lang liste over indbyggerbetegnelser, som det så smukt hedder.

Gjerneser synes jeg personligt lyder sjovest. Men det er nok ikke det.

Det rigtige svar må være: gjernbo.

Hvorfor gjernbo?

Jo. Fordi vi ved fra ordbogen, at man er en skjernbo, hvis man kommer fra Skjern. Så det giver fin mening, at en indbygger i Gjern hedder en gjernbo.

Så … nu kender du (måske) det rigtige svar.

Andre useriøse bud kunne være:

  • Gjernit
  • Gjernenser
  • Gjerner
  • Gjernie
  • Gjernboer
  • Gjernsianer

Ved du for sure, hvad man kalder en, der bor i Gjern? Måske har du andre seriøse eller useriøse bud?

Hvad hedder det, hvis man bor i Gjern?

Kategorier: Gjern, Indlæg, Mærkelige spørgsmål, Øvrigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.