Corned Beef på dåse Danmark - Køb online her

Corned beef

Hvad er corned beef? 🐄 Hvor køber du corned beef på dåse? 🥫 Hvordan spises corned beef? 👨‍🍳

Jeg elsker corned beef på dåse! Derfor har jeg dedikeret et helt blogindlæg til at omhandle denne fantastiske madvare.

Corned beef er noget, du enten hader eller elsker. For mig er det en delikatesse, og det er samtidig nem mad, fordi du blot skal åbne dåsen og smide det i munden.

Dette indlæg er min tribute til corned beef! 😅

🥫
Køb Corned Beef

worldmart.dk (reklamelink)

Jeg anbefaler Worldmart. Hér køber jeg selv corned beef på dåse online. Udvalget er godt, og jeg har oplevet lynhurtig levering.

🇩🇰
Corned beef på dansk?

Hvad er corned beef? Og hvad hedder corned beef på dansk? Corned beef er saltet oksekød / sprængt oksekød, typisk oksebryst / spidsbryst (eng.: brisket) fra ko eller kalv, men der findes også corned beef på dåse, der kan indeholde andre dele af dyret. Selve ordet corned kommer af, at man bruger korn af stensalt til at konservere kødet med. Der kan også tilsættes andre tilsætningsstoffer, fx natriumnitrit (konserveringsmiddel), sukker og krydderier til kødet.

OBS: Der er nogle, der tror, det hedder corn beef. Det er en fejl. Det hedder corned beef. Corned hentyder til saltningen, mens corn betyder majs.

📜
Min “corned beef-historie”

Dengang jeg gik i skole – på en katolsk privatskole på Amager – havde jeg mange filippinske klassekammerater. De spiste alle sammen corned beef, typisk med ris og Maggi-sauce. Der kunne også være løg eller æg til.

Jeg kan huske allerede første gang, jeg smagte den kornede bøf. Jeg havde overhovedet ikke forventet, at dette skumle dåsemad skulle smage godt. Det smagte bare great! Og det gør det stadig, synes jeg – især taget i betragtning, at det er dåsekød 😅

Da jeg flyttede hjemmefra fra København til Kolding, kan jeg huske, at det var svært at skaffe corned beef. Der var ingen butikker, der solgte det, men heldigvis fandt jeg en enkelt webshop, som forhandlede det.

Det er mange år siden. Jeg kan huske, at jeg havde en længere mail-korrespondance med ejeren af webshoppen, fordi jeg var så glad for at have fundet et sted, hvor man kunne købe corned beef på dåse. Jeg husker tydeligt, at han skrev, at mange sømænd også elskede corned beef, da det kan holde sig i mange år, smager godt og indeholder masser af god næring.

🥫
Køb corned beef på dåse

Hvor kan man købe corned beef på dåse? Det gennemgår jeg her. Som nævnt ovenfor, så havde jeg selv i en periode svært ved at finde forhandlere af corned beef, og derfor vil jeg gerne hjælpe dig og andre til at finde frem til de bedste forhandlere.

🛒 Køb corned beef i butikker i Danmark

Disse fysiske butikker forhandler corned beef-dåsekød i Danmark:

🛒 Lidl Corned Beef

Hatherwood Corned Beef Lidl
Hatherwood Corned Beef fra Lidl

Corned beef kan af og til købes i Lidl. Lidl’s corned beef hedder Hatherwood Corned Beef, og er af fin kvalitet. Jeg kan godt lide, at det – ud over oksekød – også indeholder oksehoved og oksehjerte! Det giver en mere interessant næringsprofil. Derudover indeholder Hatherwood Corned Beef ikke sukker eller krydderier.

Det er ikke den bedste corned beef, jeg har smagt (min favorit p.t. er den fra Hereford), men det smager, som det skal, og så er det også den absolut billigste corned beef, jeg i skrivende stund har set; det plejer at koste omkring 18-20 kr. – dét er super billigt! Og derfor giver jeg Lidl’s produkt 5 ud af 5 stjerner; fordi det er bedst til prisen! Hold øje med Lidl’s tilbudsavis.

Bedømmelse: ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5 (Karakterskala fra 1-5)

🛒 Corned beef i etniske butikker

Nogle steder i landet er det muligt at finde corned beef hos frugt- og grøntsagshandlere, asiatiske butikker o.lign. etniske butikker. Kig efter sektionen med dåsekød, og måske kan du være heldig!

💳 Køb corned beef online

Her er en liste med webshops, hvor du kan købe corned beef på dåse:

Kender du andre steder online såvel som offline, så læg gerne dit forslag i en kommentar nederst på denne side, eller tag kontakt.

👨‍🍳
Hvad kan man bruge corned beef til?

Her er lidt inspiration:

Faktisk spiser jeg p.t. min corned beef uden noget tilbehør, men der skal helst også tilsættes lidt Maggi Würze-sauce (som er lidt a la sojasauce med bouillonsmag).

Min favorit er ellers corned beef med ris 🍚 og finthakkede rå eller stegte løg. Filippino style … eller noget. Og selvfølgelig Maggi-sauce. Ris SKAL spises med Maggi! 😅

Andre ting, der er populære, er corned beef sandwich 🥪 og biksemad (eng.: corned beef hash). Kartofler passer også rigtig fint til.

Prøv dig frem!

Tak, fordi du læste med 🙂 Har du tips eller noget på hjerte ift. den kornede bøf, så læg endelig en kommentar her på siden!

🥫
Køb Corned Beef

worldmart.dk (reklamelink)

Jeg anbefaler Worldmart. Hér køber jeg selv corned beef på dåse online. Udvalget er godt, og jeg har oplevet lynhurtig levering.

Corned beef

Kategorier: Anmeldelser, Indlæg, Madblog, Produktanmeldelser, Shopping

9 svar til “Corned beef”

  1. stefan siger:

    Hejsa. Det må jeg prøve en dag. Er det at sammenligne med spam eller jaka bov. Mvh stefan

  2. Jan siger:

    Halløj Stefan, tak for kommentaren 🙂 Det kan i hvert fald varmt anbefales herfra. Jeg tænker, du til dels godt kan sammenligne det med spam eller Jaka Bov – men smagsmæssigt og konsistensmæssigt er dåse-corned beef anderledes. Det er hakket kød, som både kan spises som normal hakket kød, men det kan også skæres i skiver, hvis man vil. Og smagen er helt unik 🙂

  3. Erik Højstrup Christensen siger:

    Jeg er gammel sømand, årgang 1931. Vi havde corned beef i vores livbåde, som blev udskiftet hver andet år. Det var en lækkerbisken. Der var også en ration med noget der havde kælenavnet “kravlegarn”. Som også blev udskiftet hvert andet år..
    Kan nogen forklare mig, hvad rationen bestod af?

    Venlig hilsen
    Erik Højstrup Christensen
    Bakkevej 36
    7840 Højslev

    Erikhc@jyde.dk

    • Jan siger:

      Hej Erik

      Tak for din gode kommentar. Super spændende, at I havde corned beef på dåse i jeres livsbåde Så bekræfter du det, jeg har fået at vide: at sømænd elsker corned beef.

      Sjovt, at du skriver netop i denne uge, hvor Lidl har tilbud på corned beef til en 20’er. Desværre bliver dåserne revet væk – så jeg når aldrig at få fat i noget. Virkelig træls! Jeg ville ønske, at Lidl Danmark havde corned beef fast i deres sortiment, da der ALTID er nogen, som køber det hele med det samme.

      Mht. dit spørgsmål om kravlegarn, så kunne jeg desværre ikke finde noget info på det, men håber, at en anden læser herinde måske en gang kan hjælpe dig med at opklare mysteriet

  4. Simon siger:

    Fantastisk. Lige de “buy now” links jeg havde brug for.

  5. Dorrit siger:

    Tak for linkene. Har ellers vært ved at finde corned beef. Det smager uhyggelig godt og er meget alsidigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.