Rundstykker på carnivore og keto? Her er et nemt alternativ!
Savner du nogle gode, crunchy rundstykker på keto / carnivore? Jeg har en (vildt mærkelig), men nem, alternativ løsning!
Indholdsfortegnelse
Ikke endnu en brød-opskrift
Der findes tonsvis af opskrifter på brød inden for low carb, paleo og carnivore diet – men det er ikke det, jeg her vil snakke om. Jeg har en MEGET nemmere løsning, der kun kræver et simpelt produkt, som du kan købe i alle supermarkeder.
Hæng på, og du vil ikke fortryde det!
Jeg elsker rundstykker!
Jeg skal sige, at jeg ELSKER rundstykker. Et rundstykke med tandsmør, en god skive ost og hamburgryg er luksus for mig. Siden jeg startede på paleo-kost tilbage i 2013 har jeg kun købt rundstykker meget sjældent, og jeg har betragtet det som en del af en cheat day eller som sjælden junk food.
Jeg får det nemlig ikke super godt af brød. Så det skal helst undgås.
Men siden jeg fandt frem til dette lifehack, har hverken min kæreste eller jeg købt rundstykker. Okay – vi har haft købt toastbrød en sjælden gang, men i netop dette tilfælde drejer det sig specifikt om rundstykker.
Her er tricket!
Du kan bruge flæskesvær i stedet for rundstykker. Og det giver virkelig samme smagsoplevelse. Her er et eksempel på, hvordan du kan gøre.
Tag et stykke hamburgryg, giv det et godt lag tempereret smør, læg en skive ost på, tag så et par flæskesvær og læg dem ovenpå hele herligheden. Og spis.
Det er bedst at bruge de fluffy (billige) flæskesvær, og altså IKKE gammeldags flæskesvær.
Du får samme crunch som skorpen på et rundstykke, og den salte rundstykke-smag og smagen fra flæskesvær er altså ikke langt fra hinanden.
Prøv det med forskelligt pålæg efter egen smag, og du vil blive amazed!
Selv tak! 🙂
Og hvis du synes om tricket, så husk at dele dette indlæg med andre, der også er til enten carnivore diet, keto eller stenalderkost.
Rundstykker på carnivore og keto? Her er et nemt alternativ!
Kategorier: Carnivore Diet, Indlæg, Keto, Madblog, Paleo