Æggefaste: Dag 2
Cravings, ekstra smør, alkohol – og et stort vægttab!
🥚🥚
Indholdsfortegnelse
Æggefaste er populært!
Det er nu dag 2 på æggefaste, og efter lidt surfen rundt på nettet er det gået op for mig, at æggefaste er virkelig populært på LCHF- / keto-livsstilen!
Der findes en dansk Facebook-gruppe, der handler udelukkende om æggefaste, med ca. 8.000 medlemmer! What?! 😆
Keto-livsstilen, eller LCHF, som det oprindelig blev kaldt i tidernes morgen, har også været around i maaange år, og både æggefaste og FB-gruppen har også eksisteret i mange år. Plus: æg kan altså et eller andet: Det er en næringsbombe, der er propfyldt med næsten alle de næringsstoffer, som mennesket har brug for … og så smager det jo fantastisk! Så det giver jo fin mening, at æggefaste er populært.
Mange opskrifter med æg!
Æg er også en fødevare, man kan lave MANGE forskellige ting ud af. Ud over de sædvanlige ting som kogte æg, røræg og spejlæg, findes der også æggelatte, æggepasta, æggemælk og meget mere. Sidstnævnte er den eneste opskrift, jeg ikke har prøvet, men det skal da forsøges. Jeg har ofte brugt rå æg i proteinshakes, og har også prøvet at blende rå æg med kaffe (og kollagen), men ren æggemælk har jeg endnu til gode at prøve.
Dag 2 – Hvordan er det gået?
Lidt om min oplevelse so far …
Cravings
På dag 2 af æggefasten har jeg haft mad-cravings. Men i stedet for at give helt op, valgte jeg at gå amok i saltet smør med ekstra tilføjet salt 😀 Jeg har så også fundet ud af, at de oprindelige æggefaste-regler foreskriver, at man skal indtage MEGET mere smør, end jeg normalt gør.
Det fik tankerne tilbage til min barndom, hvor jeg elskede at spise tyndt, lyst knækbrød med masser af smør og salt på. Og det gik op for mig, at det nok ikke har været knækbrødet, men smørret og salten, der udgjorde størstedelen af madoplevelsen.
Alkohol
Anyways … Mit humør var desværre ret lavt, og jeg fik derfor rigtig meget lyst til lidt alkohol for at få humøret lidt op. Det endte med, at jeg drak 3 stk. stærke halvliters øl – og som det plejer, blev humøret løftet.
En smule forstoppelse
Efter dag 2 oplever jeg en smule forstoppelse. Jeg havde heller ikke regnet med, at min fordøjelse ville være fantastisk efter kun at indtage æg. Men jeg håber, det er til at leve med.
Vægttab indtil videre
På trods, at jeg indtog ekstra fedtstof i form af smør OG at jeg drak 3 stærke øl, så har jeg tabt mig 1,5 kg! Det havde jeg ikke regnet med, men det virker som om, at alkoholen ikke har påvirket vægttabet. Super!
Dag | Vægttab i kg |
---|---|
1 | 0,5 |
2 | 1,5 |
Vægttab i alt: 2 kg
Æggefaste: Dag 2
Kategorier: Æggefaste, Carnivore Diet, Faste, Indlæg, Keto, Madblog, Paleo, Sundhed