Faste: Dag #12 (sidste dag)

Fasten er afsluttet efter knap 12½ dage – næsten 2 uger – Læs her, om det samlede resultat m.m.

Sidste update var efter dag 10. Nu er der så gået 12 dage, og jeg har valgt at stoppe fasten. Tjek resultaterne efter 12 dages faste herunder, og læs også om, hvad jeg planlægger at gøre det næste stykke tid.

⚖️
Vægttab: 8,1 kg efter 12 dages faste

️🗓️ Fastedage⚖️ Vægttab
11,3
21
30,3
40
51,1
60,1
71,7
80,4
90,3
100,9
110,8
120,2

Vægttab i alt: 8,1 kg
Det gennemsnitlige daglige vægttab: 0,68 kg

Faste ER bare den bedste slankekur

Ift. vægttab er det jo gået rigtig godt på denne faste, synes jeg! 8,1 kg smidt på 12 dage. Selvfølgelig er der en del af det, som er væske, men sådan er det jo. Faste er ultimativt den hurtigste og bedste slankekur, hvis det bliver gjort rigtigt med fokus på sikkerhed.

Hvad nu?

Min plan er, at jeg, efter nogle dages refeeding, går over på ADF, altså Alternate-Day Fasting, dvs. at jeg kommer til at faste hver anden dag. Jeg afprøvede ADF i 2 uger for nogle måneder siden, og det gik ret godt.

Min erfaring er, at ADF-rutinen er virkelig svær at komme i gang med. Det kræver eddermugme noget disciplin, men når jeg endelig kom i gang, så var det overkommeligt. Nu planlægger jeg at køre ADF over længere tid … og jeg håber, at viljestyrken er med mig 🙂

Konklusion efter 12 dages faste

Jeg er tilfreds med resultatet ift. vægttab, og nu skal jeg bare fortsætte med min ADF-rutine.

Gode faste-links

Tjek min side om faste-produkter, som jeg typisk bruger under faste.

Du kan også læse alle mine indlæg om faste her.

Tjek også min Facebook-gruppe Faste Danmark.

📖
Faste Efterår 2021

Læs alle indlæg om min længerevarende faste i efteråret 2021 herunder:

Faste: Dag #12 (sidste dag)

Kategorier: 12 dages faste efterår 2021, Faste, Indlæg, Selvudvikling, Sundhed

3 svar til “Faste: Dag #12 (sidste dag)”

  1. Maria siger:

    Hej

    jeg faster nogle gange imellem og læser din blog for inspiration og motivation. Jeg vil gerne vide hvad det er for en suppe du får mens du faster. Er det muligt at få opskriften.
    Jeg bruger nogle gange de supper man kan købe, men jeg vil meget helst spise noget jeg ved hvad det indeholder.
    Mvh
    Maria

    • Jan siger:

      Hej Maria

      Det glæder mig, at du kan bruge min blog som inspiration.

      Jeg har det på samme måde som dig: jeg bruger også nogle gange de supper, man kan købe, men foretrækker at lave det selv, så jeg ved, hvad det indeholder. Det smager også meget bedre at lave det fra bunden.

      Jeg har prøvet at lave mange forskellige supper, og de to forskellige supper, jeg bedst kan lide, er:

      1) En ren kyllingesuppe, dvs. kylling, vand og salt. Det bliver trykkogt i 1-3 timer, og er faktisk det, der smager mig bedst. Du kan også tilsætte typiske suppeingredienser som hele løg, hvidløg (det hele med skrald på), gulerødder, selleri, svampe osv. ½-1 stjerneanis passer også godt til. Jeg følger aldrig en bestemt opskrift med eksakte mål, når jeg laver en større gryde med suppe.

      2) En drikkesuppe eller drikkebouillon, som består af 2 tsk Oscar-vildtbouillon, 2 tsk øko-sojasauce i en normal størrelse kop med kogende vand. Jeg drikker maks. 2 kopper om dagen. Perfekt til lige at stille sulten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.