Rådgivning i faste

Søger du en faste-ekspert, der kan hjælpe dig med rådgivning eller coaching?

📆 Udgivet 11-11-2020
✍️ Af Jan Jægermark, specialist i faste

Faste-ekspert?

Jeg begyndte at researche intenst i faste samt inkorporere intermittent fasting (periodisk faste) som en fast del af min livsstil tilbage i 2013.

Samme år fuldførte jeg min første 3 dages vandfaste.

I skrivende stund har jeg prøvet at vandfaste 3+ dage langt over 100 gange. Jeg er holdt op med at tælle … Jeg har sidenhen prøvet de fleste former for faste: tør faste, længerevarende vandfaste, juicefaste, OMAD, og meget mere …

Når folk kalder mig for faste-ekspert, er det nok fordi, jeg muligvis er en af de personer i Danmark, som har størst viden om og personlig erfaring med faste.

Jeg er faste-specialist: Jeg har specialiseret mig i emnet, fordi jeg finder det ekstremt interessant. Og jeg bliver ved med at lære nyt.

Tjek siden om mine erfaringer med faste for at få et indblik i, hvilke faster, jeg har personlig erfaring med.

Det kan du få hjælp til:

Folk kommer til mig med mange forskellige spørgsmål omkring faste.

Det kan være alt fra simple spørgsmål om, hvordan man faster optimalt, om vægttab eller naturlig behandling af diverse lidelser, til mere avancerede spørgsmål omkring fastens spirituelle aspekter.

Nogle har også behov for løbende coaching og motivation. Dette kan jeg også hjælpe med.

Jeg svarer som regel gerne gratis på mindre komplekse spørgsmål, der tager kort tid at besvare. Dette gør jeg bl.a. i min Facebook-gruppe Faste Danmark eller bare over mail eller Messenger.

Men har du mange eller, efter min vurdering, mere komplekse spørgsmål, eller har behov for løbende rådgivning eller coaching, så vil jeg råde dig til at kontakte mig for en gratis snak, hvor vi kan aftale nærmere omkring omfanget af min hjælp, pris, og om jeg i det hele taget er den rette til at hjælpe dig.

Jeg ser frem til at høre fra dig 🙂

Jan Jægermark

Jan Jægermark, signatur

Sti: Jægermark » Faste » Coaching & rådgivning af faste-ekspert Jan Jægermark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *