Tarmskylning og faste

💩 Er det nødvendigt eller overhovedet gavnligt at skylle tarmen ifm. faste?

Intro

I dette indlæg får du mit bud på, om tarmskylning – også kaldet lavement – kan være en god ting, når du faster i længere tid, fx 3 eller flere dage.

Mine erfaringer med tarmskylninger

Min erfaring siger mig, at tarmskylninger kan være meget gavnlige ifm. stort set alle former for faster, der ikke er periodiske. Tarmskylninger egner sig godt ifm. vandfaste, tør faste og selv på en suppekur eller juicekur.

Det er helt op til dig, om du vil forsøge dig med tarmskylning. Jeg hverken fraråder eller anbefaler det, men kan kun sige, at det for mig har været gavnligt.

Hvorfor lave tarmskylning ifm. faste?

Min erfaring er, at kroppen ophober utroligt meget crap 💩 Det er derfor, at jeg fx efter to uger efter udelukkende at have indtaget vand, stadig gik på toilet dagligt! Og jeg har hørt om mange andre, der efter flere ugers faste stadig havde noget, der gerne ville ud.

Tarmskylninger kan med andre ord hjælpe dig med at tømme tarmen hurtigere. Det giver for mit vedkommende mere velvære, men min personlige holdning er også, at jo hurtigere, du kan få tømt tarmen, når du faster, jo hurtigere når du til det punkt, hvor tarmsystemet har mere fred og ro, og kroppen dermed kan afsætte mere energi til andre processer, fx helingsprocesser.

Hvad skal du bruge for at lave tarmskylninger?

Du skal bruge et tarmskylnings-sæt. Det kaldes også et tarmudskylnings-apparat eller enema kit på engelsk. De sælges billigt i bl.a. helsekostbutikker. Se link i bunden af dette indlæg.

Du kan også få lavet en decideret colonic på en tarmskylningsklinik. Det koster noget mere, end hvis du vil gøre det selv derhjemme, men er til gengæld også ret effektivt.

Hvornår og hvor ofte?

Hvornår ifm. faste skal du lave tarmskylning – og hvor ofte?

Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, men jeg kan fortælle om, hvordan jeg gør.

Hvis jeg vandfaster i mere end 3-5 dage, vil jeg typisk vente nogle dage med at skylle tarmen, og lade kroppen gøre noget af det indledende arbejde så at sige.

Der er nogle, der sværger til at gøre det allerede dagen før (fx efter sidste måltid) eller på selve startdagen for fasten.

Hvis du tørfaster, kan det give mening at gøre det dagen før, da tørfaste normalt betyder, at du ikke er i kontakt med vand under hele fasten.

Hvor mange tarmskylninger, du vil lave pr. dag, er helt op til dig og hvor meget crap, du føler, du har i dig 🙂 Jeg synes, at alt over 3 om dagen, er lige i overkanten. Jeg synes i øvrigt, at det er ret energi- og tidskrævende at lave tarmskylninger, så alene af den årsag, ville jeg på en dag nok ikke udsætte mig selv for mere end 2-3 stk. Men igen – det er helt op til dig. Prøv dig frem, og mærk efter.

Tarmskylning – hvordan gør man?

Hold øje med min blog, da jeg har en guide til tarmskylning på vej.

Artikler og ressourcer vedr. tarmskylning

  • Køb tarmskylnings-sæt
    Køb et tarmskylning-sæt, og spendér et hav af hyggelige timer med at lave tarmskylninger derhjemme.
  • Tarmskylning med kaffe
    Ved en kaffe-tarmskylning (coffee enema) skyller du tyktarmen med kaffe. Læs om mine erfaringer, hvordan du gør, fordele, ulemper.
  • Tarmskylning og vægttab
    Tarmskylning og vægttab: Kan man tabe sig vha. tarmskylning / enema / colonic / lavement?
  • Find tarmskylningsklinik
    Søger du tarmskylningsklinikker i Danmark, dvs. klinikker, der udfører colon-hydro-terapi, så er du kommet til det rette sted.
  • Tarmskylning og faste
    Lavement / tarmskylning: Er det gavnligt at skylle tarmen ifm. faste, fx vandfaste, juicefaste eller tør faste?

Tarmskylning og faste

Kategorier: Faste, Øvrigt, Tarmskylning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.